Medlemskab

Medlemskort
Du skal altid medbringe dit medlemskort. Dette er adgangskort til Fitness Viborg og dit bevis for dit medlemskab. Medlemskortet skal anvendes til at logge ind på touch-skærmen ved receptionen forud for hver træning og bruges også som nøgle til døren i fitnesslokalet.

Medlemskortet er personligt og må ikke udlånes/overdrages til andre.


Programlægning
Vi vil gerne hjælpe dig godt i gang med din træning, og vi anbefaler, at du får lagt et træningsprogram, der er tilpasset dig og dine behov. Det er derfor gratis for dig, når du får lavet træningsprogrammet i forbindelse med oprettelse af dit medlemskab.

Du vil altid kunne få lavet et nyt træningsprogram – eller en opfølgning med små ændringer, når du har været i gang et stykke tid.

Programlægning forudsætter tidsbestilling på 86 67 20 21 eller info@fitnessviborg.dk.

Der vil være instruktører tilstede i Fitnesslokalet tirsdage og fredage kl. 8-11.
Desuden onsdage kl. 18-20 i Receptionen eller Fitnesslokalet.

Udelukkelse af medlemmer
I grove tilfælde af brud på reglerne, som f.eks. udlån af medlemskort til andre, at lukke ikke-medlemmer ind, dopingmisbrug eller hærværk, forbeholder Fitness Viborg sig ret til øjeblikkeligt at udelukke medlemmet. Medlemmet vil ikke få tilbagebetalt evt. forudbetalinger.


Påklædning
Træningstøj og indendørs sko er påbudt ved træning i Fitness Viborg. Det er ikke tilladt at træne i bar overkrop.


Oprydning
Når du træner i Fitness Viborg er du forpligtet til at rydde op efter dig selv. Sæt altid vægtskiver, håndvægte, måtter og øvrige træningsredskaber på plads efter brug.


Ansvar
Al træning og brug af Fitness Viborgs faciliteter foregår på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for, at dit helbred er sådan, at du uden risiko kan træne i Fitness Viborg. Vi råder dig til at konsultere din læge, inden du påbegynder træning.


Aldersgrænse
Medlemmer af Fitness Viborg skal være min. 15 år. Det er ikke tilladt at tage børn med i træningslokalet. Mindre børn kan benytte “børnehjørnet” i café området.

 

Gratis bero

Hos Fitness Viborg kan du gratis sætte dit medlemskab i bero så længe, du ønsker - dog minimum 14 dage. Beroperioden skal have en start- og en slutdato og kræver en skriftlig aftale. Henvend dig i receptionen og udfyld en blanket!

Gratis prøvetime

Hvis du overvejer at blive medlem af Fitness Viborg, er du velkommen til at afprøve vores fitnesslokale med en gratis prøvetime Ønsker du en gratis prøvetime, skal du henvende dig i receptionen og udfylde en blanket. Gratis prøvetimer er tiltænkt potentielle medlemmer og ikke personer, der fx er på besøg eller på ferie i området. Der er ikke programlægning inkluderet ved gratis prøvetimer.

Udmeldelse

Ønsker du at afbryde dit medlemsskab hos os, kræver det en skriftlig henvendelse hertil. Du kan sende en mail til info@fitnessviborg.dk . Kontant medlemskab kan ikke afbrydes i den aftalte periode. Opsigelsesfrist for DIBS medlemskab er efter bindingsperioden løbende måned + 1 måned.
Kontakt Fitness