Information

Betaling
Du kan enten betale kontant, forud for den ønskede periode, eller du kan betale månedsvist via DIBS med trækning på Dankort den 1. i måneden i min. 6 måneder. Medlemskabet kan kun opsiges før bindingsperioden på 6 måneder udløber i tilfælde af flytning eller længerevarende sygdom. Unge under 18 år kan kun tegne et DIBS medlemskab med forældrenes underskrift og samtykke. Den unges forælder skal være til stede når aftalen indgås.

Vi modtager i receptionen Dankort og VISA/Dankort, men ikke Mastercard og VISA elektron.
DIBS medlemskaber kan ligeledes kun oprettes med Dankort og VISA/Dankort.
Vi modtager nu også betaling via MobilePay.

Bero
Alle medlemskaber kan gratis sættes i bero i minimum 14 dage. Beroperioden skal have en start og en slutdato. Medlemskabet kan kun sættes i bero ved udfyldelse af en beroblanket i receptionen, hvilket altid skal gøres forud for en beroperiode.

Priser
Fitness Viborg forbeholder sig ret til at kunne ændre priserne med 14 dages varsel. Priserne på DIBS aftaler kan dog ikke ændres under et medlems bindingsperiode.

Rabat
Der ydes 10% rabat på vores medlemskaber til medlemmer i de foreninger, som samarbejder med Fitness Viborg. Kontakt receptionen for mere information.
Hvis du vil opnå forenings-rabat skal du medbringe medlemskort, kontingentopkrævning el. lign.

Følgende foreninger, der lige nu er en del af Fitness Viborg:

  • Gymnastikforeningen KVIK, Viborg
  • Krop & kultur
  • Mercantec Idrætsforening
  • Viborg Cycling

Jeres forening kan også blive en del af Fitness Viborg. Hør mere om hvordan I bliver medlem og jeres fordele ved at være en del af Fitness Viborg – kontakt os på tlf. 86 67 20 21  eller info@fitnessviborg.dk

Medlemskort
Du skal altid medbringe dit medlemskort. Dette er adgangskort til Fitness Viborg og dit bevis for dit medlemskab. Medlemskortet skal anvendes til at logge ind på touch-skærmen ved receptionen forud for hver træning og bruges også som nøgle til døren i fitnesslokalet.

Medlemskortet er personligt og må ikke udlånes/overdrages til andre.

Programlægning

Vi vil gerne hjælpe dig godt i gang med din træning, og vi anbefaler, at du får lagt et træningsprogram, der er tilpasset dig og dine behov. Det er derfor gratis for dig, når du får lavet træningsprogrammet i forbindelse med oprettelse af dit medlemskab.

Du vil altid kunne få lavet et nyt træningsprogram – eller en opfølgning med små ændringer, når du har været i gang et stykke tid.

Programlægning forudsætter tidsbestilling på 86 67 20 21 eller info@fitnessviborg.dk.

Der vil være instruktører tilstede i Fitnesslokalet tirsdage og fredage kl. 8-11.
Desuden onsdage kl. 18-20 i Receptionen eller Fitnesslokalet.

Udelukkelse af medlemmer
I grove tilfælde af brud på reglerne, som f.eks. udlån af medlemskort til andre, at lukke ikke-medlemmer ind, dopingmisbrug eller hærværk, forbeholder Fitness Viborg sig ret til øjeblikkeligt, at udelukke medlemmet. Medlemmet vil ikke få tilbagebetalt evt. forudbetalinger.

Påklædning
Træningstøj og indendørs sko er påbudt ved træning i Fitness Viborg. Det er ikke tilladt at træne i bar overkrop.

Oprydning
Når du træner i Fitness Viborg, er du forpligtet til at rydde op efter dig selv. Sæt altid vægtskiver, håndvægte, måtter og øvrige træningsredskaber på plads efter brug.

Ansvar
Al træning og brug af Fitness Viborgs faciliteter foregår på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for, at dit helbred er sådan, at du uden risiko kan træne i Fitness Viborg. Vi råder dig til at konsultere din læge, inden du påbegynder træning.

Aldersgrænse
Medlemmer af Fitness Viborg skal være min. 15 år. Det er ikke tilladt at tage børn med i træningslokalet.

Udmeldelse
Ønsker du at afbryde dit medlemskab hos os, kræver det en skriftlig henvendelse hertil. Du kan sende en mail til info@fitnessviborg.dk

Kontant medlemskab kan ikke afbrydes i den aftalte periode.
Opsigelsesfrist for DIBS medlemskab er efter bindingsperioden løbende måned + 1 måned.

Holdtræning
Ønsker du at deltage i holdtræning, kan du tilmelde dig via KVIK

Læs mere her